Aller au contenu

HubSpot Strategist

  • Hybrid
    • Copenhagen, Hovedstaden, Danmark
  • Business Support

Stillingsbeskrivelse

Hos iO kombinerer vi teknologi, kreativitet og forretningsforståelse for at skabe digitale løsninger, der flytter vores kunders forretning. I København er vi godt 100 specialister inden for strategi, marketing, platforme, teknologi og AI, og vi er en del af et europæisk netværk med mere end 2.000 kolleger.

Vi søger en HubSpot Strategist, der vil være vores go-to-ekspert inden for HubSpot, marketing automation og demand generation – og som har lyst til at være med til at bygge og udvikle området i Danmark.

Om rollen

Du tænker naturligt i leadgenerering, nurture flows og customer lifetime value. Du kan se mulighederne i kundens data og processer, rådgive om den rigtige løsning og - mindst lige så vigtigt - selv føre den ud i livet.

Som HubSpot Strategist bliver du en tæt rådgiver for vores kunder. Du sætter dig ind i deres forretning, mål og udfordringer og kombinerer kommerciel forståelse med teknisk ekspertise. Med HubSpot som et centralt værktøj hjælper du kunderne med at skabe bedre kundeoplevelser, generere og modne leads, effektivisere deres processer og måle effekten af indsatsen.

Automation fylder meget i rollen, men du kommer til at arbejde bredt med HubSpot på tværs af CRM, marketing, sales og service. Det kan være customer journeys, personalisering, segmentering, e-mail, lead scoring, rapportering og analytics. Du tænker i hele kunderejsen – fra den første kontakt til et salg og videre til en loyal kunde.

HubSpot står sjældent alene. Det skal spille sammen med kundens website, kampagner, CRM, data og øvrige systemer. Derfor bliver du også en vigtig del af at finde sammenhængen mellem teknologi, marketing og forretning.

Rollen handler samtidig om at bygge noget op. Du bliver den faglige frontfigur for HubSpot i Danmark og er med til at gøre os endnu stærkere på området. Det betyder blandt andet webinarer, workshops og kundemøder, men også at dele din viden internt, så vores sælgere, udviklere og rådgivere bliver endnu bedre til at se, hvor HubSpot kan skabe værdi for kunderne.

Du står ikke alene

iO er HubSpot Elite Partner, det højeste partnerniveau hos HubSpot. Vi har allerede stærke HubSpot-teams i Belgien, Nederlandene og Sverige, som hver dag rådgiver, designer, implementerer og optimerer HubSpot-løsninger for kunder i mange forskellige størrelser og brancher.

Det betyder, at du får muligheden for at være med til at forme HubSpot i Danmark, samtidig med at du har et stærkt internationalt bagland at trække på. Du får adgang til erfarne kolleger, gennemprøvede metoder, cases og løsninger, som du kan bygge videre på fra første dag.

Du bliver altså ikke den eneste, der ved noget om HubSpot. Du bliver den, der er med til at samle og udvikle kompetencerne omkring HubSpot i Danmark.

Du kommer til at

  • Rådgive kunder om CRM, marketing automation og customer journeys og selv være med til at implementere løsningerne

  • Bygge automatiseringer, nurture flows, e-mailkampagner, segmentering og rapportering i HubSpot

  • Integrere HubSpot med kundernes øvrige systemer og teknologier

  • Analysere data og omsætte indsigter til konkrete anbefalinger og forbedringer

  • Deltage i salgsdialoger og tilbud og identificere muligheder for at udvide samarbejdet med kunderne

  • Holde webinarer, workshops og interne sessioner, der styrker vores HubSpot-position både i markedet og internt i iO

  • Være med til at udvikle vores danske HubSpot-tilbud i tæt samarbejde med kolleger i Stockholm og resten af iO

  • Dele din viden og være med til at løfte HubSpot-kompetencerne på tværs af organisationen

Hvorfor iO?

  • Du får mulighed for at være med til at forme og udvikle vores HubSpot-tilbud i Danmark

  • Du får en bred vifte af kunder og projekter lige fra kendte brands til hurtigt voksende virksomheder

  • Du bliver en del af et internationalt fagligt netværk med HubSpot-kolleger i Belgien, Holland og Sverige

  • Du får masser af mulighed for faglig udvikling, sparring og ansvar

  • Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger inden for marketing, teknologi, AI, design og strategi

  • Vi har høje ambitioner, frihed under ansvar og en kultur, hvor der også er plads til humor

  • Vi tror på værdien af at mødes fysisk og arbejde sammen, men der er selvfølgelig også mulighed for at arbejde hjemmefra en del af ugen

Stillingskrav

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har mindst 3 års erfaring fra en lignende rolle, gerne fra et bureau eller en konsulentvirksomhed, og at HubSpot allerede er en vigtig del af din faglighed.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Solid praktisk erfaring med HubSpot og marketing automation

  • Erfaring med customer journeys, automatiseringer, nurture flows, e-mailkampagner og segmentering

  • Kendskab til CRM, pipeline management, forecasting, lead scoring, ticketing og rapportering

  • Forståelse for integrationer mellem HubSpot og andre systemer og teknologier

  • Stærke analytiske evner og erfaring med at bruge data til at udvikle og optimere marketing- og salgsindsatser

  • Evne til at rådgive kunder og omsætte deres forretningsbehov til konkrete HubSpot-løsninger

  • Kommerciel forståelse og lyst til at identificere nye muligheder hos eksisterende og potentielle kunder

  • Evne til at bygge bro mellem marketing, teknologi, data og indhold

  • Erfaring med at præsentere, facilitere workshops eller holde webinarer er en fordel

  • Erfaring med at opbygge eller udvikle et nyt forretningsområde er en fordel

  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale

Det er et plus, hvis du har erfaring med at facilitere webinarer, workshops eller undervisning, eller hvis du tidligere har været med til at opbygge et nyt forretningsområde.

Hybrid
  • Copenhagen, Hovedstaden, Danmark
Business Support

eller